Verdens hurtigste supercomputer finder 77 behandlinger mod COVID-19

13/04/2020

Forskere har for nylig sat verdens hurtigste supercomputer til at køre tusindvis af beregninger for at finde lægemiddelforbindelser, der kan bekæmpe coronavirus.

En supercomputer hos IBM kaldet “Summit” der fysisk står placeret på Oak Ridge National Laboratory i Tennessee i USA har indtil videre identificeret 77 behandlinger, der muligvis kan stoppe COVID-19s dødelige spor.

Holdet bag forskningen, der har uploadet dokumentet til serveren ChemRxiv har endda kunne hjælpe forskere med at udvikle en vaccine mod den farlige virus.

Vores resultater betyder ikke, at vi har fundet en decideret behandling mod coronavirus, siger Jeremy Smith, direktør for The Oak Ridge National Laboratory Center for Molekylær Biofysik, i en erklæring.

”Vi er dog meget håbefulde over for, at vores beregningsresultater både vil kunne anvendes til fremtidige undersøgelser og til at vise en tydelig indikation, som eksperimentelle eksperter vil kunne benytte til yderligere at kunne undersøge disse forbindelser,” tilføjer han.

Den enorme supercomputer fik til opgave at finde forbindelser, der kunne binde sig til "spike protein" eller s-proteinet. Proteinet, som gør det muligt for virussen at trænge ind i cellerne og gøre os syge, kaldes et spike-protein. Ved at gøre proteinet ineffektivt vil virussen blokeres fra at sprede sig i kroppen.

Ved hjælp af tidligere modeller af spike-proteinet, der er fundet i coronavirus fandt forskerne også frem til, hvordan partiklerne i det omkringliggende protein ville reagere på forskellige lægemiddelforbindelser.

Listen er reduceret fra 77 til syv af de mest lovende behandlingsmuligheder til at kurerer SARS-CoV-2-virussen.

Resultaterne af vores beregninger viser, at mindst syv ud af de 77 forbindelser, der er identificeret, med fordel vil kunne anvendes i forbindelse med eksperimentelle undersøgelser til begrænsning af SARS-CoV-2's virus-vært-interaktioner," ifølge dokumentet.

Dernæst planlægger holdet at køre en anden beregning ved hjælp af en meget nøjagtig spike-proteinmodel, der først blev godkendt i en undersøgelse og offentliggjort i sidste uge af et andet hold af forskere.

Læs mere her.